Video : Tipsbladet
Bundesliga

Yussuf Poulsen lynede, da Leipzig skuffede hjemme mod Freiburg

Både Robert Skov og Yussuf Poulsen var med fra start for deres mandskaber, men Hoffenheim og RasenBallsport Leipzig skuffede.

Bundesligaen er vendt tilbage, og flere danske landsholdsspillere var med fra start, da der lørdag blev spillet fodbold, men for Hoffenheims Robert Skov var det en eftermiddag til glemmebogen.

Robert Skov forsøgte, men havde ikke skarpheden på den sidste tredjedel af banen, hvor han et par gange ellers kom i gode situationer. Han kunne se, hvordan to minutter blev dyre i anden halvleg af opgøret mod Hertha Berlin. På egen bane tabte Hoffenheim med 0-3 - først lavede Kevin Akpoguma selvmål, da han forsøgte at cleare et spark på mål, og et par minutter senere viste Vedad Ibisevic fin målnæse, da han løb mod forreste stolpe og kunne haede et indlæg i nettet.

Læs også:Dansk angriber scorede i overtiden i 2. Bundesliga

Med godt 22 minutter igen af opgøret kom Jacob Bruun Larsen også ind for Hoffenheim, og han leverede et godt og positivt indhop. Danskeren burde have haft en assist, da han i venstre side med et godt og fladt indlæg spillede en holdkammerat helt fri. Chancen blev dog misbrugt.

I stedet slog Hertha Berlin til i den anden ende, hvor Akpoguma blev snydt i højre side af en driblestærk Matheus Cunha. Han førte bolden ind i feltet og sparkede den sikkert i nettet til 3-0.

Læs også:Dansk angriber scorede i overtiden i 2. Bundesliga

Poulsen fik plads i startopstillingen for Leipzig - for bare anden gang i 2020 - men længe havde han og Leipzig det svært. Klubben kom bagud med 0-1 hjemme til Freiburg i første halvleg, og danskeren havde selv en stor afbrænder i løbet af de 90 minutter. Men han fik lov til at blive på banen, trods fem udskiftninger til begge hold, og med 13 minutter igen af opgøret gav det pote, for det var netop Poulsen, der headede det udlignende mål i nettet, da der kom et indlæg fra venstre. Du kan se målet i videoafspilleren øverst.

Mere blev det dog ikke til for Leipzig. Dermed tabte man terræn i toppen af Bundesligaen, hvor man fortsat er nummer tre. Nu fire point efter Bayern München, der fører rækken.

I Augsburg tabte hjemmeholdet 1-2 til Wolfsburg, mens Mathias "Zanka" Jørgensen måtte se hele Fortuna Düsseldorfs opgør mod SC Paderborn fra bænken, selv om Düsseldorf spillede med tre centrale forsvarsspillere. Opgøret endte 0-0, og "Zankas" mandskab ligger tredjesidst i Bundesligaen.

Delaneys og Dortmunds præstation kan du læse mere om her

Læs også:Her er fem irriterende rekorder fra Bundesliga-sæsonen

Læs også:Dansker i 2. Bundesligaen: Spændt på, hvordan der jubles

Læs også:Bundesliga-optakt: Union Berlin vs. Bayern München