Video : Tipsbladet
Superliga

Randers FC laver kort forlængelse med veteran og lejesvend

Randers FC forlænger aftalerne med Johnny Thomsen og Tosin Kehinde, der begge får føjet en måned til deres kontrakt.

Den nuværende Randers FC-trup skal også spille sæsonen til ende.

En aftale mellem Divisionsforeningen og Spillerforeningen har gjort det muligt for klubberne i Superligaen at forlænge med en måned med de spillere, der har kontraktudløb 30. juni, og det har ikke efterladt megen tvivl i Kronjylland.

Læs også:Randers-truppen bliver coronatestet i morgen - spiller testkamp fredag

- Vi kommer til at forlænge med dem, siger Søren Pedersen, der er direktør i Randers FC, til tipsbladet.dk.

For Randers FC's vedkommende drejer det sig om to spillere. Veteranen Johnny Thomsen og offensivspilleren Tohsin Kehinde. Sidstnævnte er lejet i den portugisiske klub CD Feirense, og det efterlader Randers med lidt mere arbejde end med Johnny Thomsen,

Læs også:Museumsdirektør skuffet over Superliga-åbning: Har flere besøgende end FCK

- Vi er i dialog med agenten og med klubben, og det skal nok falde på plads, men det tager lige lidt længere tid. Vi har talt med både Johnny og Toshin, der begge har tilkendegivet, at de vil spille sæsonen færdig i Randers, så det skal nok falde på plads, fortæller Søren Pedersen.

Også forsvarsspilleren Tobias Damsgaard har kontraktudløb i Randers FC, men han fortsætter ikke i Superliga-klubben. Tidligere mandag blev det meldt ud, at Damsgaard skifter til Vendsyssel FF, hvortil han aktuelt er udlejet.

Randers FC er nummer syv i Superligaen, og kronjyderne får æren af at spille den første kamp efter coronapausen. Det sker den 28. maj, når Randers FC møder rivalerne fra AGF i et udsat opgør. 

Læs også:Skadesplaget Hobro-angriber tilbage: Tør ikke helt tro på det

Læs også:Brøndbys stadionspeaker om Superliga-genstart: Jeg glæder mig helt vildt

Læs også:David Nielsen før Superliga-genstart: Dommerne har en kæmpe opgave nu