Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: Randers FC - Hobro IK

Randers kan til trods for kun at have hentet et point i fire kampe tage den med ro, mens Hobro IK kæmper videre for livet i Superligaen tirsdag aften

Kampfakta:
Kampstart: Tirsdag 20.00
Gruppespil: pulje 2
Spillested: Cepheus Park, Randers
Dommer: Mikkel Redder
På TV: TV3 Sport
Hashtag: #rfchob #sldk

Holdnyt:
Randers FC:
Randers fik noget af et hak i tuden og selvforståelsen, da Esbjerg fB efter 27 minutter af seneste runde var foran med 3-0. Kampen sluttede med 4-2 til vestjyderne, og selv om det på ingen måde kan true Randers sikre position i forhold til nedrykning må det alligevel give lidt stof til eftertanke.

For Randers har nu tabt samtlige tre spillerunder efter corona-genåbningen.

Det må træner Thomasbergs suverænt største opgave lige nu at få hevet sine spillere op, så det hele ikke ender som en blød og ligegyldig omgang bold i de kommende runder. Nok var playoff-kampene om retten til at udfordre rækkens nummer tre om pladsen i Europa nærmest sikret, inden gruppespillet blev sat i gang, men hvis spillerne falder i niveau på grund af en lidt for afslappende indstilling - så kommer de europæiske drømme til at fordufte 

Randers FC må undvære Alhaji Kamara og Jesper Lauridsen, der døjer med småskader. Ude er også Erik Marxen.

Hobro IK:
Det blev til et vigtigt point mod AC Horsens i den første gruppespils-runde. Det gør, at afstanden ned til Esbjerg fB er på tre point  - plus at Hobro IKs målscore er bedre end vestjydernes.

Men ingen tvivl om, at rynkerne er blevet dybere med Esbjergs overraskende sejr over Randers. Det gør, at der er lagt op til vilde kampe, når netop Hobro og Esbjerg mødes i de kommende to runder.

Og for at polstre sig bedst muligt til de to uhyre afgørende kampe, gælder hvert eneste point. Der skal slides og slæbes til det sidste - det handler om overlevelse. Men Hobro har vist tænder efter genåbningen med fem point i de tre spillerunder og vandt i selve genåbningsrunde med 1-0 ude over Randers.
 
Peter Sørensen råder som udgangspunkt over en skadesfri trup, selv om programmet bliver stramt nu, og der kan blive behov for at spillere med små belastninger bliver sparet. Positivt er det også, at Emmanuel Sabbi er tilbage fra karantæne, hvilket kun gør offensiven stærkere.

Karantæne:
Randers FC: Ingen
Hobro IK: Ingen

Bud på startopstillinger:
Randers FC (4-4-2): Carlgren – Thomsen, Piesinger, Nielsen, Kopplin – Kallesøe, Mistrati, Rømer, Greve – Egho, Riis

Hobro IK (4-2-3-1): Rask – Bøge, Jakobsen, Minor, Haarup – Cappis, Brix-Damborg – Sabbi, Pedersen, Babayan – Louati

Profilen:
Patrik Carlgren havde en forfærdelig seneste kamp, da han hjalp Esbjerg fB på vej med ikke bare et - men to kæmpe drop. Den svenske keeper blev i november 2019 fremhævet af direktør Søren Pedersen som et oplagt salgsemne i sommeren 2020, da klubber allerede i efteråret havde udvist interesse.

Læs også:Randers-angriber tæt på at skifte til norsk klub

Nok har verden og transferudsigterne forandret sig meget siden, men Carlgren må håbe på, at klubberne ikke fulgte med i indsatsen senest. Carlgren har syv clean sheets i sæsonen, hvilket ikke er helt skidt - trods alt.

Mod Hobro er der ikke plads til flere tosserier, hvis drømmen om noget større end Randers og Superligaen skal holdes i live til det forsinkede transfervindue.  

Vidste du, at..:
I de seneste 10 opgør mellem de to klubber, har begge hold kun scoret i to tilfælde. i denne sæsons grundspil vandt Hobro IK  med 1-0 i Randers - det endte med en pointdeler i Hobro.

Dom:
Det er gæsterne fra Hobro IK, der har brug for pointene, og det skal de have lov til at vise. For Randers trænger efter en skidt genåbning på sæsonen at præstere en positiv kamp, hvor der kommer mere end blot hæderlige øjeblikke. Der skal point på kontoen. 

Men presset er og bliver på Hobro, og holdet kan meget vel komme med en langt mere "ægte" fight i forhold til det Randers-holdet, der til trods for det seneste sløje resultater på ingen måder er i fare ved pointtab eller omvendt kan feste ved en sejr. 

Men netop den lidt mere løse tilgang til kampen, kan også vise sig som en fordel, da stress ihvertfald bør være mere udbredt hos de gæstende spillere end hos hjemmeholdets. Det ender med en deler, som Hobro IK kan bruge til mest. 

1-1 i Randers. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:Troels Bech vrager anfører Halsti til opgøret mod Horsens

Læs også:Randers skal ud af minikrisen: Må undvære kaptajnen mod Hobro

Læs også:Hobro-spiller tager skylden for mål: Det er pivhamrende elendigt

Læs også:Djiby Fall blev guld værd for Randers FC: Så beskeden var hans første løn