Video : Tipsbladet
Serie A

Pioli roser: Erfarne Kjær var en stor hjælp

Simon Kjær spillede en vigtig rolle i AC Milans 2-0-sejr over AS Roma, vurderer manager Stefano Pioli.

Simon Kjær var tvivlsom til AC Milans møde med AS Roma søndag aften, da han forleden måtte udgå af Serie A-opgøret mod Lecce med en skade, men der var alligevel fundet plads til danskeren i startopstillingen.

Milano-klubben var nemlig i forvejen ramt af skader i forsvaret, og manager Stefano Pioli erkender, at Kjær ikke havde spillet under andre omstændigheder.

Læs også:Avis: AC Milan ser nærmere på Brøndby-talent

Det fortæller han til DAZN efter opgøret.

- Han ville sandsynligvis ikke have spillet under andre omstændigheder. I går havde han problemer med knæet og spillede ikke på fuld damp, indleder Pioli og fortsætter:

Læs også:Kjær udgik med skade i Milan-sejr

- Han har en stærk personlighed. Han er intelligent. Ham og Alessio Romagnoli ved, hvordan man skal kommunikere med holdkammeraterne, der ligger foran dem. Vi er et ungt hold, og det er en vigtig hjælp at have de erfarne spillere. I dag var Kjær en stor hjælp.

AC Milan vandt kampen med 2-0.

Kjær og co. skal i aktion igen allerede tirsdag aften, hvor man gæster SPAL.

Læs også:Simon Kjær lever drømmen i Milan

Læs også:Kjær holdt nullet i stærk Milan-sejr

Læs også:Søndagens rygtebørs: Chelsea skifter ud i målet