Video : Tipsbladet
Superliga

Jesper Lindstrøm om Viktor Fischer-hilsen: Alle ved, han er kæk

FC København-stjernen Viktor Fischer sendte Jesper Lindstrøm en kæk hilsen i Brøndby-talentets første derby.

FC København-stjernen Viktor Fischer gav Jesper Lindstrøm en hård velkomst, da den unge Brøndby-spiller tidligere på sæsonen spillede sit første derby.

Den 6. oktober fik Lindstrøm de sidste 10 minutter banen, da Brøndby besejrede arvefjenderne med 3-1 på hjemmebane, og efter kun ganske kort tid i aktion begik talentet en fejl, som Viktor Fischer ikke var sen til at påpege.

Læs også:Dansker kæmper for overlevelse i Championship: Kastet for løverne

"God start, god start" sagde Fischer ironisk til Jesper Lindstrøm inde på banen. 

- Folk ved jo godt, at Fischer er lidt smart og lidt kæk, og han ved, at jeg er ung, så hvis han kunne psyke mig med en dum kommentar, så ville han da gøre det med glæde. Men vi vandt 3-1, og han kunne sige, hvad han ville. Vi tog de tre point, siger Jesper Lindstrøm til Tipsbladet og fastslår, at han ikke svarede FCK-stjernen igen, da sejren var sikret:

Læs også:Lebogang Phiri overvejer fremtiden: Disse klubber har budt på mig

- Nej, jeg var egentlig ligeglad med, hvad han sagde og tænkte, jeg ville bare fejre det med vores egne fans. Og vi vandt – og vi vinder igen på søndag, siger Brøndby-darlingen med henvisning til opgøret mod FC København i Telia Parken klokken 18.00.

Du kan læse et stort interview med Jesper Lindstrøm i Tipsbladet, som er på gaden i dag. Du kan blandt andet også fornøje dig med et interview med Thomas Frank og et interview med Wolverhampton-danskeren Oskar Buur - samt meget andet.

Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet. 

Læs også:Jesper Lindstrøm: Derfor er vi altid gode mod FC Nordsjælland

Læs også:FC København forgylder agenter: Har betalt mere end 30 millioner

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 31. spillerunde