Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-boss varsler flere transfers: Vi henter både stamspillere og talenter

AaB er slet ikke færdige med at handle i dette transfervindue.

AaB har tirsdag præsenteret den franske angriber Timothé Nkada som ny spiller i klubben, og flere nye ansigter er på vej til Nordjylland, fastslår Superliga-klubbens sportschef Inge André Olsen over for Nordjyske.

21-årige Timothé Nkada er lejet i den franske klub Stade Reims, og dermed har cheftræner Jacob Friis fået en tilføjelse til angrebet, og han skal nok få flere tilgange.

Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Det bliver en blanding af spillere til fremtiden og til den korte bane.

- Der kommer flere spillere ind. Vi har arbejdet med det længe, og jeg er ret sikker på, at det er på plads før den første træning. Vi skal skabe en større konkurrence og forstærke holdet samtidig med, at vi gør det yngre for også at skabe spillere, der kan sælges videre efter nogle år. Der vil både komme nogle rigtig store talenter, og nogle, der kan gå direkte ind på holdet, siger Inge André Olsen til Nordjyske.

Læs også:AaB bekræfter: Lejer angriber i fransk fodbold

AaB har blandt andre taget afsked med Søren Tengstedt denne sommer, mens situationen stadig er uklar i forhold til Jores Okore, der i princippet er klubløs på nuværende tidspunkt, men fortsat er i dialog med nordjyderne om fremtiden. 

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Læs også:Brøndby-chef om spillerkøb: Ikke en mulighed

Læs også:Officielt: Filip Lesniak færdig i Danmark - klar for ny klub