Video : Tipsbladet
Premier League

Tidligere Tottenham-spiller: Højbjerg giver mere fylde end Winks

Alan Hutton mener, at Pierre-Emile Højbjerg bør gå direkte ind i Tottenhams startopstilling, men han ved, at ikke alle er enige.

Tirsdag faldt Pierre-Emile Højbjergs store skifte til Tottenham på plads, og det kan koste Harry Winks en plads i startopstillingen. Den tidligere Tottenham-spiller, Alan Hutton, mener i hvert fald, at Jose Mourinho bør bruge danskeren fra start.

Nu 35-årige Hutton påpeger dog samtidig, at det vil være en stor beslutning at tage 24-årige Winks ud af startelleveren.

Læs også:Højbjerg efter Spurs-skifte: Jeg har noget, jeg kan give til det her hold

- Det synes jeg, men jeg synes, han deler vandene. Ud fra hvad jeg hører, er der nogen, der elsker ham, og nogle, der ikke er så sikre på ham, indleder han over for Football Insider og tilføjer:

- Nogle synes, at han er fantastisk til at spille bolden og komme fremad banen. Andre synes, at det er lidt for meget fra side til side. Jeg kan godt lide ham. Han kan mange ting, men måske føler Mourinho, at han vil have en smule mere.

Læs også:Eksperter storroser Spurs efter Højbjerg-køb

- Jeg føler, at Højbjerg giver dig en smule mere fylde, end spillere som Winks ville. Han giver dig en stærk base.

Pierre-Emile Højbjerg har fået en femårig kontrakt i Tottenham.

Læs også:Højbjerg efter Spurs-skifte: Sagde min mor Pierre-Emile, var jeg i problemer

Læs også:Tallene bag skiftet: Højbjergs løn, trøjenummer og pris

Læs også:Hjulmand hylder Højbjerg: Stærkt klubskifte