Video : Tipsbladet
1. division

Avis: Fredericia tester tidligere Horsens-spiller og tre andre

FC Fredericia har for tiden fire spillere til prøvetræning. En af disse er Sebastian Avanzini, der har en fortid i AC Horsens.

FC Fredericia har allerede forstærket sig med FC Midtjylland-duoen Christan Tue og Elias Rafn Olafsson samt Mikkel Knudsen fra Viborg, og flere spillere kan være på vej. Lige nu ser Jonas Dal fire spillere an, skriver Fredericia Dagblad.

Det drejer sig om Monday Etim, Emil Ankersen, Sebastian Avanzini og Jacob Trenskow.

Læs også:Hobro siger farvel til endnu en spiller

21-årige Etim scorede i sidste sæson tre mål i 20 kampe for FC Roskilde, og FC Fredericia leder efter en backup til angriberen Steven Enna, som stod for 11 af klubbens scoringer i den forgangne NordicBet Liga-sæson.

Emil Ankersen er kontraktløs efter at have optrådt for U19-holdet i Esbjerg fB, og det samme gør sig gældende for Sebastian Avanzini, som senest optrådte for KI Klaksvik på Færøerne. Han var forinden i AC Horsens.

Læs også:FC Midtjylland udlejer målmandstalent til Fredericia

Heller ikke Jacob Trenskow, hvis fortid ligger i AGF, har nogen kontrakt.

Fredericia er dog i forvejen godt besat på den centrale midtbane med Andreas Oggesen, Christian Ege Nielsen, Mathias Gertsen, Dennis Høegh og Christian Tue, så Fredericia Dagblad vurderer, at Trenskows muligheder for at spille sig til en kontrakt i klubben er små.

FC Fredericia sluttede på tredjepladsen i NordicBet Ligaen i sidste sæson.

Læs også:FCM-talent udlejes til klub i NordicBet Ligaen

Læs også:Godt nyt for SønderjyskE: Kaptajnen er tilbage efter alvorlig knæskade

Læs også:Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub