Video : Tipsbladet
Europa League

Solskjær efter FCK: Vi er fysisk og mentalt klar til Sevilla

En kort pause efter 1-0-sejren over FC København har gavnet Manchester United, fortæller Ole Gunnar Solskjær.

Manchester United måtte ganske overraskende ud i den forlængede spilletid for at sende FC København ud af Europa League, hvorfor man kunne tænke, at spillerne er udmattede inden søndagens semifinale mod Sevilla.

Men det er ikke sådan, det forholder sig.

Læs også:Det store Europa-overblik: Se programmet for Champions League og Europa League

Ole Gunnar Solskjær fortæller på et pressemøde, at de seneste dages pause har gjort stor gavn for spillerne.

- Vi har haft nogle gode dage til at forberede os, komme os og træne. Det er ikke ofte, at vi har seks dage mellem kampene, lyder det fra nordmanden, som tilføjer:

Læs også:Efter Ståle-kritik: DBU og FCK kæmpede i fem uger for tilskuere

- Vi er klar; vi er fysisk klar. Mentalt kommer spillerne til at være klar, fordi det er en semifinale, og det ønsker alle at være en del af. Jeg ønsker bare, at de nyder det.

- Jeg ser også frem til det. Vi har allerede været i to semifinaler i denne sæson (i Carabao Cuppen og FA Cuppen, red.), og vi er glade for, hvor langt vi er kommet, men vi er ikke tilfredse. Vi vil et skridt længere.

Opgøret løber af stablen søndag klokken 21.00.

Læs også:Podcast: Neuers sære, triste vej til landsholdet

Læs også:Fredagens rygtebørs: Enorm byttehandel mellem United og Juventus

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Tre kandidater er i spil til trænerjobbet i Barcelona