Video : Tipsbladet
1. division

Trænede med i EfB: Hobro henter forsvarsspiller på kort kontrakt

Den tidligere Superliga-stopper får en kort aftale i Hobro IK.

Tobias Salquist købte sig forleden ud af kontrakten med norske Lillestrøm SK forat vende hjem til dansk fodbold, og han har allerede fået fremtiden på plads. Han fortsætter nemlig karrieren i Hobro IK.

Klubben oplyser på sin hjemmeside, at den tidligere Silkeborg IF-stopper har fået en aftale frem til nytår. Det sker efter flere træninger med klubben, skriver Hobro. 

Læs også:Alt om Lyngby Boldklub: Halvdelen af målene skal erstattes

Der er altså tale om en kort aftale, og det skyldes, at spiller og klub vil se hinanden nærmere an. 

- Tobias er en dygtig spiller, med masser af erfaring fra flere udlandsophold, der kan gå ind og styrke vores trup. Peter Sørensen har et godt kendskab til Tobias, fra deres fælles tid i Silkeborg IF og vi er sikre på at han bliver en gevinst for os.

Læs også:Tidligere Hobro-stopper rykker til FC Helsingør

- I første omgang kommer Tobias på en kontrakt frem til nytår, for at spiller og klub kan se hinanden an og samtidig hjælpe hinanden på den korte bane, siger sportschef Jens Hammer Sørensen ifølge klubbens hjemmeside.

I sidste uge trænede Tobias Salquist også med hos en af Hobros konkurrenter i 1. Division i Esbjerg fB. 

Tobias Salquist har foruden Silkeborg IF og Lillestrøm SK også spillet i belgiske Waasland-Beveren. 

Læs også:Kasper Fisker glæder sig over skifte til “arbejderklubben” Fremad Amager

Læs også:Officielt: Kasper Fisker skifter til Fremad Amager

Læs også:Medie: Hobro lejer ny Malmö-stopper