Video : Tipsbladet
Bundesliga

Thomas Delaney bliver en del af spillerrådet i Dortmund

Thomas Delaney bliver en del af det fem mand store spillerråd i Borussia Dortmund. Han overtager Lukasz Piszczeks plads.

Thomas Delaney blev tidligere på sommeren meldt på vej væk fra Borussia Dortmund. Det er der absolut ikke meget, der tyder på, at han er.

Ifølge Sport Bild er den danske landsholdsspiller blevet en del af spillerrådet i den tyske storklub. Her har han afløst den mangeårige Dortmund-spiller Lukasz Piszczek, der har trukket sig som viceanfører og meldt sig ud af spillerrådet.

Læs også:AaB inspireres af Haaland og Solskjær: Prica skal bygges op

Den polske højre back stopper karrieren efter den kommende sæson, og han vil allerede nu gøre plads til yngre kræfter i Borussia Dortmund.

Foruden Thomas Delaney består spillerrådet af Axel Witsel, Mats Hummels og Marco Reus med sidstnævnte som anfører, når han ellers er skadesfri.

Læs også:Delaney holder kontakten med Ståle: Ser mig selv i FCK igen en dag

Thomas Delaney er netop vendt tilbage til Borussia Dortmund efter en samling med det danske landshold. Han spillede 90 minutter mod både Belgien og England.

Borussia Dortmund indleder den nye sæson på næste lørdag med en hjemmekamp mod Borussia Mönchengladbach.  

Læs også:Messi kun nummer ni: Verdens mest værdifulde fodboldspillere

Læs også:Marvin Pourie skifter til Kaiserslautern

Læs også:Klopp ville hente Jan Kristiansen: Det er sjovt at se, hvad han udretter nu