Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere FC Nordsjælland-spiller meget tæt på Arsenal

Den tidligere FC Nordsjælland-målmand Runar Alex Runarsson er angiveligt meget tæt på et drømmeskifte til Arsenal.

Den tidligere FC Nordsjælland-målmand Runar Alex Runarsson er meget tæt på et drømmeskifte til Arsenal.

Ifølge den islandske avis DV gennemførte den 25-årige keeper et lægetjek i London mandag eftermiddag, og Runar Alex Runarsson får en femårig aftale i den engelske storklub.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Islændingen skifter til Arsenal fra Dijon i Frankrig, som han rykkede til fra FC Nordsjælland for to år siden. Runar Alex Runarsson har i lange perioder slet ikke været førstevalget mellem stængerne i Dijon, og han har også siddet på bænken i de første tre kampe i denne sæson, som Dijon alle har tabt.

På det islandske landshold er Runar Alex Runarsson aktuelt tredjevalget efter de tidligere Randers-keepere Hannes Halldorsson og Ögmundur Kristinsson, så det er på alle måder et sensationelt skifte, Runarsson angiveligt står foran.

Læs også:Brøndby-talent fik startdebut: Det er et kæmpe skulderklap

Islændingen skal da heller ikke til Arsenal og være førstevalg. The Gunners meldes meget tæt på at sælge argentineren Emiliano Martinez til Reading, og det er hans plads som reserve for Bernd Leno, Runar Alex Runarsson skal overtage.

Arsenal betaler ifølge DV godt 11 millioner kroner for Runar Alex Runarsson.

25-årige Runar Alex Runarsson kom til FC Nordsjælland som 18-årig, og han opnåede 62 kampe for Farum-klubben. 

Læs også:Island-kender om OB's nyindkøbte legendesøn: De har vanvittigt gode gener

Læs også:Michelsen til OB'erne: Skal ikke rende rundt og være jubelidioter

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: FCK har ikke fikset sine problemer