Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: OB er tæt på FC Midtjyllands Ayo Simon Okosun

Ifølge Ekstra Bladet er det OB, der står til at vinde kampen om Ayo Simon Okosun.

Ayo Simon Okosun er på vej videre.

FC Midtjylland-spilleren er langt fra holdet i Ikast og Herning, og derfor giver det god mening, at den hovedstødsstærke midtbanespiller får en ny chance i en anden klub.

Læs også:Horsens-boss bekræfter: Selvfølgelig er Okosun et emne

Den klub fortæller Ekstra Bladet nu meget vel kan blive OB. Fynboerne er tæt på at hente Okosun, der også har været på blokken i SønderjyskE og AC Horsens i dette transfervindue. Det stemmer med de oplysninger, tipsbladet.dk har.

OB's sportschef, Michael Hemmingsen, fortalte tidligere mandag til tipsbladet.dk, at der arbejdes på noget offensivt i Ådalen. Og det lader altså til at være Ayo Simon Okosun.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Ifølge Ekstra Bladet er forhandlingerne i den afgørende fase, og prisen er omkring to millioner kroner.

Okosun var i sidste sæson udlejet til AC Horsens og gjorde det godt, og med Okosun på holdet får man en bragende god spiller i luften, der kan være med til at sikre scoringer fra dødbolde.

Tidligere mandag sagde FCM's sportschef, Svend Graversen, at man arbejder på at finde en god løsning for Okosun. Og den løsning kan altså meget vel blive fynske OB.

Læs også:FC Midtjylland-kant skal ingen vegne: Hvorfor skulle jeg skifte?

Læs også:Tidligere Brøndby-spiller bekræfter: Jeg skal til Horsens

Læs også:Avis: FC Midtjylland afviser salg af Erik Sviatchenko