Video : Tipsbladet
Superliga

Randers klarede videre i pokalturneringen mod hårdtkæmpende FC Sydvest

Det endte med en 4-1-sejr til Randers over FC Sydvest i pokalturneringen, hvor man også måtte vinke farvel til Bispebjerg fra Serie 1.

Pokalturneringen kan nogle gange være en svær størrelse at blive klog på, og nogle gange bliver det til sjove overraskelser. Sådan gik det dog ikke, da Randers var i kamp tirsdag aften.

Her var det 2. divisionsholdet fra FC Sydvest, der var modstanderen, og de gjorde det sådan set helt okay, men det endte alligevel med en 4-1-sejr til Randers-mandskabet, som ganske simpelt havde mere skarphed foran mål.

Læs også:Michelsen elsker pokalfodbold: Utallige eksempler på at det kan gå galt

Blandt andet fik den nye angriber Bassala Sambou, som netop er blevet lejet af hollandske Fortuna Sittard scoret en kasse, hvor det så ualmindeligt nemt ud for ham at suge bolden til sig og sparke den i kassen efter et forsøg uden for feltet.

Sydvests scoring kom i øvrigt lige inden pausen, hvor Christian Degn reducerede til 1-2, som gav noget spænding i kampen - men den fik Thomas Thomasberg og Co. altså punkteret i anden halvleg.

Læs også:Randers FC så ny angriber an på video

Endvidere måtte Bispebjerg fra Serie 1 vinke farvel til turneringen, da HB Køge slog dem ud. Tidligere i denne sæson havde Bispebjerg-holdet ellers slået Helsingør ud.

Dermed kan Randers og HB Køge blandt andre gøre sig klar til 1/16-delsfinalerne i pokalturneringen.

Læs også:Sønderjyskes nye østriger er kommet for at videreudvikle sig

Læs også:HB Køge videre i pokalturneringen: Sejrede sikkert mod 2. divisionshold

Læs også:Historiens største pokalsensation? Spillere satte grill og hegn frem før kampen