Video : Tipsbladet
Benelux

Kasper Lundings nye klubboss: Vi har fulgt ham i over et år

Heracles Almelo har fulgt Kasper Lunding siden sommeren 2019, og klubbens tekniske direktør er sikker på, at han passer godt til holdets spillestil.

På transfervinduets sidste dag solgte AGF den unge kantspiller Kasper Lunding til Heracles Almelo. Lunding var ellers udlejet til Odds BK i Norge, hvor han kun havde været siden juni, men fik her muligheden for at komme til Æresdivisionen.

Skal man tro Heracles' tekniske direktør, kender klubben sin nye dansker indgående. De har fulgt ham i mere end et år, siger han til klubbens hjemmeside.

Læs også:Udlejet AGF'er tæt på skifte til hollandsk klub

- Kasper er en talentfuld, venstrebenet kantspiller, som vi har fulgt siden sidste sommer. Han er teknisk stærk og passer derfor godt til vores måde at spille på, siger teknisk direktør Tim Gilissen.

21-årige Lunding nåede at spille 17 kampe for AGF og 15 for Odds BK, før han skiftede til Hollands bedste række. Han ser frem til at stifte bekendtskab med Æresdivisionen.

Læs også:Officielt: AGF sælger offensivspiller til hollandsk klub

- Jeg er en offensiv spiller, som godt kan lide at udfordre i én mod én-dueller. Mit mål er at underholde publikum. Jeg kan ikke vente med at begynde mit eventyr hos Heracles Almelo, siger han.

Kasper Lunding er kommet til den øjeblikkelige nummer 12 i den hollandske liga. I seneste sæson lå Heracles på ottendepladsen, da ligaen blev afblæst i utide på grund af coronavirussens restriktioner.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

Læs også:Udlejet talent har ikke opgivet AGF: Men jeg vil ikke være reserve

Læs også:Officielt: Ung AGF-kant skifter til norsk klub