Video : Tipsbladet
Superliga

Johan Elmander lander sit første trænerjob

Johan Elmander bliver en del af trænerstaben i sin svenske hjerteklub Örgryte.

Den tidligere Brøndby-profil Johan Elmander indstillede sin aktive karriere i 2017, og nu drømmer han om at gå trænervejen. Tirsdag har Elmander landet sit første trænerjob.

Det har han i sin svenske hjerteklub Örgryte, hvor han både indledte og afsluttede sin aktive karriere. Johan Elmander bliver en del af klubbens trænerstab som supplement til cheftræner Sören Börjesson og assisterende træner Miguel Beas.

Læs også:Amon glæder sig til Sulemana-samarbejde: Det lyder godt

Örgryte huserer i Sveriges næstbedste række og er aktuelt i krise med fire nederlag i træk. 

- Det føles godt. Det bliver interessant at være med på den her måde i klubben efter at have været spiller. Jeg håber at kunne bidrage med noget rutine. Jeg har været i de her situationer før, og jeg håber at kunne være med omkring holdet og give god feedback til trænere og spillere, siger Johan Elmander til klubbens hjemmeside.

Læs også:FCN-træner: Han må ikke blive en gammeldags, hollandsk wing

39-årige Johan Elmander er fortsat i gang med sin træneruddannelse. Hans aftale med Örgryte gælder for resten af 2020. 

Læs også:Horsens’ altmuligmand fravalgt: Ikke samme behov for at flytte rundt

Læs også:Det lærte vi af Superligaen: Dommerne dummede sig i Farum

Læs også:Vejle-profil imponerer i Superligaen: Tænker ikke på U21-EM