Video : Tipsbladet
1. division

Udlejet AGF'er under pres: Sådan har det næsten altid været for mig

Magnus Kaastrup har kun få måneder til at levere varen i Viborg FF, men han har altid haft stort pres på sine skuldre, så det er business as usual for den udlejede AGF-kant.

Hvis Magnus Kaastrup skal gøre et varigt indtryk i Viborg FF, skal han gøre det hurtigt. For han har kun et par måneder til at imponere, men det gør ham ikke noget, siger han til Viborg Stifts Folkeblad. Den slags forventningspres har han spillet under i årevis.

Viborg lejede Kaastrup på transfervinduets sidste spilledag, den 5. oktober, og den lejeaftale udløber allerede til nytår. Så han har kun lidt over to måneder og 11 kampe til at gøre en forskel.

Læs også:Overblik: Superligaens sommertransfers 2020

- Sådan har det næsten altid været for mig. Lige siden jeg begyndte at få minutter for AGF i Superligaen. Der er altid blevet lagt et forholdsvist stort pres på mine skuldre -så det har jeg arbejdet under i mange år. Så det har jeg det fint med, siger Magnus Kaastrup til Viborg Stifts Folkeblad.

Forventningspresset i AGF hænger sammen med, at Kaastrup i 2017 blev klubbens yngste Superliga-debutant i historien. Han var bare 16 år og 198 dage gammel, da han debuterede mod AC Horsens.

Læs også:Skal have spilletid: AGF udlejer ung kantspiller til 1. divisionsklub

Kaastrup formåede dog aldrig at etablere sig på AGF's førstehold, og i seneste sæson var han udlejet til Borussia Dortmunds andethold under ledelse af Mike Tullberg. Han er tidligere U19-træner i AGF.

Foreløbig har den nu 19-årige Kaastrup kun fået syv minutters indhop for Viborg FF; det var i 1. divisionskampen mod Fremad Amager. Han har ni kampe tilbage af efteråret til at vise sit værd - enten over for Viborg, AGF eller en tredje klub. Kaastrups kontrakt med AGF udløber nemlig også til nytår.

Læs også:AGF-talent åbner op om sin karriere med diagnoser

Læs også:Efter godt år i Dortmund: Talent tror på spilletid i AGF

Læs også:Udlejet AGF-talent i Dortmund: Det er rimelig vildt at tænke på