Video : Tipsbladet
Superliga

Problemer i Lyngby: Sportschefen går på ferie

Træner og sportschef i Lyngby har et anstrengt forhold til hinanden, skriver Ekstra Bladet, og derfor har Birger Jørgensen bedt om ferie.

Det kører ikke på banen for Lyngby Boldklub, og uden for kridtstregerne går det heller ikke optimalt lige nu.

Det skriver Ekstra Bladet.

Avisen fortæller, at sportschef Birger Jørgensen og træner Christian Nielsen har et anstrengt forhold til hinanden, og derfor har førstnævnte valgt at gå på tre ugers ferie.

Læs også:Travekspert peger på sikker vinder på Skive Travbane

- Det er Birger selv, der har bedt om en timeout, og den har han selvfølgelig fået, lyder det fra klubbens kommercielle direktør, Kristian Maimann, til Ekstra Bladet.

Kristian Maimann vil ikke kommentere på, at der skulle være et anstrengt forhold mellem Birger Jørgensen og Christian Nielsen. De to skal ifølge Ekstra Bladet være raget uklare med hinanden, og i første omgang tager sportschefen altså en timeout.

Birger Jørgensen har stort set altid været i Lyngby, og han har af flere omgange været sportschef i klubben, som er i gang med sin anden sæson i Superligaen i streg efter oprykningen i sommeren 2019.

Læs også:Officielt: Jens Martin Gammelby fra Brøndby til Lyngby

Christian Nielsen startede som ungdomstræner og fik jobbet som cheftræner, da man fyrede Mark Strudal for et par år siden.

På banen i Superligaen i denne sæson er det bare blevet til to point i de første seks runder for klubben, der må siges at være favorit til at rykke ud af dansk fodbolds bedste række. 

I weekenden tabte med 0-3 hjemme til OB.

Tipsbladet.dk har forsøgt at få en kommentar fra Birger Jørgensen, men han har ikke svaret.

Læs også:Officielt: Lyngby sender højre back til norsk fodbold

Læs også:Lyngby ophæver med Da Silva: En ikke-sportslig vurdering

Læs også:Lyngby er ude efter en ny angriber inden transfervinduet lukker i