Video : Tipsbladet
Superliga

Ung VB'er fik uvant rolle mod FCN: Opgaven var klart defineret

Thomas Gundelund fik til opgave at lukke mellemrummene for FC Nordsjælland, og det gik fint, mener han selv.

Vejles unge defensivspiller Thomas Gundelund blev 19 år i sidste uge, og i weekendens 1-1-kamp mod FC Nordsjælland blev det til en plads i startopstillingen, hvor han fik plads på den centrale midtbane.

Tidligere har han ellers optrådt mest på højre back, men det er ikke noget, der gør det store for den unge herre, forklarer han i et interview på Vejles officielle hjemmeside.

Læs også:Galca glæder sig over Vejles organisation og evne til at skabe chancer

- Det betyder ikke det store, om jeg spiller det ene eller andet sted. I træningen op til kampen har jeg fornemmet, at der kunne være en startplads i sigte centralt i banen, og det var der så, siger han og fortsætter:

- Opgaven var klart defineret. Jeg skulle lukke mellemrummene for FC Nordsjælland og finde vores forreste spillere. Og det gik fint, så længe kræfterne rakte, siger Thomas Gundelund.

Læs også:Flemming Pedersen tager hatten af for Vejle: Gav FCN taktiske udfordringer

Det blev til 75 minutter på banen for ham, men han fortæller, at tanken allerede var tom efter 65 minutters spil. Inden udskiftningen var det desuden med i den enlige VB-scoring i opgøret, da han leverede bolden til Jacob Schoop, som lagde op til Wahid Faghirs udligning.

- Aftalen er, at ved bolderobring skal vores første aflevering være frem i banen. Jeg fornemmer, at Schoop står helt fri, og i blinde vender jeg bolden over på ham. Han tager et godt løb på deres bagkæde og spiller Wahid fri. Det var et godt angreb, fastslår Gundelund.

Læs også:Vejle dropper jagt på offensiv forstærkning: For svært at få en ny i form

Læs også:Bedst og værst: Jysk guldfugl baskede med vingerne i Nordsjælland

Læs også:Sousa tæt på at sikre Vejle sejren til sidst mod FC Nordsjælland