Video : Tipsbladet
Skandinavien

Endnu en Malmö-spiller er testet positiv for corona

En ny spiller i Malmö FF er blevet testet positiv for coronavirus, efter at både Anders Christiansen og Jon Dahl Tomasson også er testet postiv.

Malmö FF vandt søndag den svenske liga, men den efterfølgende fest blev aflyst, efter danske Anders Christiansen blev testet positiv for coronavirus midt i jublen. Få dage forinden var også cheftræner Jon Dahl Tomasson testet positiv, og nu er endnu en person i Malmö FF blevet smittet med virussen.

Islandske Arnor Traustason afslører således nu, at han også er testet positiv over for mediet Visir.

Læs også:Dansk Malmö-profil ser landskamp fra sofaen: Håneretten er vigtig mod svenskerne

Arnor Traustason skulle have været en del af den islandske landsholdstrup, der blandt andet møder Danmark søndag. Men efter Anders Christiansens positiv test besluttede han og det islandske fodboldforbund, at han skulle blive hjemme i stedet.

- Det var heldigt, fordi jeg har testet positiv, siger Arnor Traustason ifølge Visir og tilføjer:

- Jeg er skuffet over at gå glip af kampen mod Ungarn torsdag (hvor Island og Ungarn kæmper om en billet til EM, red.), men det var en god beslutning ikke at slutte mig til landsholdet.

Selvom Malmö FF allerede har sikret sig mesterskabet, mangler de stadig at spille tre kampe i ligaen - mod henholdsvis Hammarby, Varberg BoIS og Östersund. Den første spilles den 22. november, og det vides ikke, om de coronaramte spillere samt Jon Dahl Tomasson bliver klar. 

Læs også:Fik mesterskabsfest aflyst: Dansk profil fejrede guld alene på Burger King

Læs også:Bosnisk fodboldforbund raser over Malmö-profil: Uansvarligt