Video : Tipsbladet
Landshold

Oliver Christensen takker engelsk regering og Robert Skov for sin debut

Oliver Christensen gav den fuld gas, da han skulle holde sin debutanttale efter sin første kamp for A-landsholdet, da Danmark slog Sverige med 2-0.

Det danske landshold havde onsdag en række debutanter med til kampen mod Sverige, da der var ufrivilligt afbud fra flere spillere, som til daglig spiller i England, som ikke måtte tage til Danmark grundet briternes indrejseforbud til Danmark.

Derfor var Kasper Schmeichel og Jonas Lössl ikke i landet, og da det viste sig, at både Frederik Rønnow og Jesper Hansen havde været i kontakt med den coronasmittede landsholdsspiller Robert Skov, så var Oliver Christensen den næste i rækken.

Læs også:OB-keeper: Sådan fik jeg øgenavnet “Gribben fra Kerteminde”

Dermed fik han sin debut for A-landsholdet, og efter sådan en skal man holde tale for sine holdkammerater. Her blev der også plads til lidt sjov fra OB-keeperens side, fortæller han i et interview med Dplay.

- Jeg fik takket den engelske regering og Robert Skov for min debut. Det var lidt lir, selvom det selvfølgelig ikke er sjovt for hverken de engelske spillere eller Robert Skov, så kunne man alligevel godt lave lidt lir ud af det, siger Christensen og understreger, at det hele har været med et glimt i øjet.

Læs også:Hjulmand tynder ud i landsholdstruppen: Fem mand sorteret fra

Foruden ham var blev det også til debut for Oliver Christensen, Victor Nelsson, Jens Jønsson og Mikkel Damsgaard, som alle startede ind, mens det også gjorde sig gældende for Andreas Maxsø, Alexander Bah, Oliver Abildgaard og Jesper Lindstrøm, som kom på banen undervejs i 2-0-sejren over Sverige, hvor Bah tilmed scorede.

Den 21-årige målmand står udover sin ene A-landskamp også noteret for ni kampe for U21-landsholdet.

Læs også:Ebbe Sand stikker til Sverige: Vi er længere fremme

Læs også:Sand hylder Mæhle: Måske den største motor, jeg nogensinde har oplevet

Læs også:Superliga-trio forlader svensk landsholdslejr efter Danmark-kamp