Video : Tipsbladet
Superliga

Michelsen: De skal kun forlænge, hvis de mener, jeg er den rigtige

OB's cheftræner er glad, hvor han er, men spekulationerne om fremtiden fortsætter, fordi han har kontraktudløb til sommer, og fordi OB blot er nummer 10 i Superligaen.

Han er i gang med sin tredje sæson som træner i OB, og indtil videre har Jakob Michelsen præsteret  fint med en femte- og en syvendeplads. 

OB-træneren er dog under pres i denne sæson - i hvert fald udefra - da OB blot ligger nummer 10 i tabellen efter de første 10 runder af grundspillet.

I et interview med B.T. fortæller cheftræneren lidt om sin fremtid.

- Jeg har sagt 100 gange, at OB og Jakob Michelsen er et godt match. Men de skal selvfølgelig kun forlænge med mig, hvis de mener, jeg er den rigtige mand til jobbet. Jeg har det godt i OB, og jeg har et godt samarbejde med ledelsen, staben og spillerne. Jeg har også sagt, det er en gave for begge parter, at der er udløb, og det holder jeg fast i, siger Jakob Michelsen til avisen B.T.

Læs også:Rundens Hold i Superligaen - 10. runde

Jakob Michelsen siger blandt andet også, at han har fået tilbud før, som han gik videre til OB med, men klubben endte med at sige nej.

40-årige Michelsen har kontraktudløb til sommer, og der lader ikke umiddelbart til at være dialog om en ny aftale. Derfor må man også formode, at ledelsen i hvert fald overvejer, hvordan trænersituationen skal se ud på den lange bane. 

Den tidligere SønderjyskE- og Hammarby-træner overtog jobbet i OB efter Kent Nielsen i sommeren 2018.

Næste opgave for fynboerne er en hjemmekamp mod AaB.

Læs også:Optakt: Atalanta - FC Midtjylland

Læs også:AaB-back lod sig udskifte i pausen mod FCM: Jeg har lært af tidligere

Læs også:Thomas Thomasberg er testet positiv for covid-19