Video : Tipsbladet
Superliga

Godt corona-nyt i Randers FC

Efter Thomas Thomasbergs positive test er Randers-truppen blev testet, og her er der ikke tegn på et smitteudbrud.

I Randers FC testede cheftræner Thomas Thomasberg forleden positiv for coronavirus, og siden er resten af truppen og staben blevet testet på ny med godt nyt til følge.

Alle kronjydernes spillere, trænere og ansatte testede nemlig negativ for coronavirus. Det oplyser Randers FC på sin hjemmeside, hvor de glæder sig over, at der ikke umiddelbart er sket en smittespredning i klubben.

Læs også:Optakt: Lyngby Boldklub - Randers FC

De ånder dog ikke helt lettet op i Randers, og de skal testes igen torsdag.

- For en sikkerheds skyld og i henhold til Divisionsforeningens protokoller vil de personer, der ses som nære kontakter til Thomas Thomasberg, herunder spillertrup og stab, blive testet igen torsdag, skriver Randers FC.

Læs også:Michelsen: De skal kun forlænge, hvis de mener, jeg er den rigtige

Torsdag kan Randers FC få hurtige svar, hvorefter man kan genoptage træningen, lyder det. Dermed kan man begynde forberedelserne til weekendens kamp mod Lyngby Boldklub i Superligaen.

Her må de sandsynligvis klare sig uden cheftræner Thomas Thomasberg, og i stedet vil assistenterne Rasmus Bertelsen og Ralf Pedersen formentlig have ansvaret. 

Læs også:Lyngby-anfører om Brøndby-nederlag: Det gør ondt