Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-boss opdaterer på trænerjagten: Vi har tre-fire navne tilbage

Inge André Olsen håber, at han snart kan holde jobsamtaler til posten som cheftræner i AaB. Han har dog været ramt af coronavirus, hvilket har udsat den del.

AaB skal have en ny træner, men jagten har været hæmmet af, at manden med ansvaret var ramt af coronavirus. Nu er sportschef Inge André Olsen dog ved at være klar til at afholde fysiske møder, siger han til B.T.

Trænerposten har været ledig, siden Jacob Friis trak sig for at tilbringe mere tid sammen med sin familie, mens hans datter gennemgår behandling for sin alvorlige kræftsygdom. Sportschefen ser frem til, at trænerjagten går ind i næste fase.

Læs også:Spanier kædes sammen med AaB: Ville være et godt skridt for mig

- Jeg håber, jeg snart kan være tilbage på arbejde, så jeg kan lave plan over, hvordan vi får mødt vores kandidater rent fysisk og får snakket igennem. Vi arbejder med nogle interessante navne. Det er stadig omkring tre-fire navne, men vi er kommet ind i en fase, hvor nogle er mere interessante end andre, siger Inge André Olsen til B.T.

I løbet af de seneste uger er i hvert fald tre navne blevet nævnt som mulige kandidater til jobbet som AaB-træner. Senest IFK Norrköping-træner Jens Gustafsson og før det Marti Cifuentes, der er cheftræner i Sandefjord i den norske Eliteserie.

Læs også:Svensk cheftræner kommenterer på AaB-rygter

Han lød ikke ligefrem afvisende, da han blev spurgt til AaB for et par uger siden.

- Det ville selvfølgelig være et godt skridt for mig. Af alle de skandinaviske ligaer er Superligaen nok den stærkeste. Jeg synes, at der virkelig er meget talent i denne liga, sagde Cifuentes.

Også Peter Feher, som vikarierer som AaB-træner, er i spil. 

Læs også:Vikarierende Superliga-træner: I Bundesligaen havde jeg fået chancen

Læs også:Optakt: OB - AaB

Læs også:Avis: Han kan blive ny cheftræner i AaB