Video : Tipsbladet
Superliga

Klub-boss slår fast: Beholder FC Midtjylland-lejesvend

Den 23-årige stopper bliver i den engelske klub indtil sommer.

Portsmouth FC hentede i sommer Rasmus Nicolaisen fra FC Midtjylland på en etårig lejeaftale, men der har været spekuleret i, om den 23-årige forsvarsspiller allerede ville vende tilbage til Heden i januar.

Men til trods for spekulationerne er det nu besluttet, at Rasmus Nicolaisen bliver i Portsmouth indtil sæsonens afslutning. Det siger englændernes cheftræner, Kenny Jackett, til lokalmediet The News.

Læs også:Medie: Udlejet stopper kan tage tilbage til FC Midtjylland

- Det er aftalt, at Rasmus skal blive, hvilket er en god nyhed, siger Kenny Jackett og tilføjer:

- Jeg var tilfreds med ham i Hull-kampen, hvor han kom godt tilbage på holdet, og det var en god sejr. Han reagerede og spillede godt mod fremragende modstand. Han vil bygge videre på det, og jeg er virkelig glad for, at han bliver, når vi skal kæmpe videre i den anden halvdel af sæsonen.

Læs også:Schmeichel åbner for skifte: Kun 15-20 klubber, jeg ville gide til

Rasmus Nicolaisen har blot spillet seks ud af 19 ligakampe for Portsmouth i denne sæson, men ifølge Kenny Jackett har han her imponeret FC Midtjylland.

- FC Midtjylland har været tilfredse med ham. De har fulgt ham nøje og er tilfredse med hans udvikling, siger han.

Hos de forsvarende danske mestre har forsvarsspilleren kontrakt indtil sommeren 2023. I alt står Rasmus Nicolaisen noteret 51 kampe med seks mål til følge for FC Midtjylland. 

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:Thorup åbner for ny midtbanespiller i FCK: Smigret af Schöne-udtalelser

Læs også:Surt show for Brentford: Thomas Frank tester positiv for Covid-19