Video : Tipsbladet
1. division

"Gaxe" bliver sportschef i 1. divisionsklub

Jacob "Gaxe" Gregersen er blevet hyret som sportschef i 1. divisionsklubben Fremad Amager.

Jacob "Gaxe" Gregersen skal fremover være sportschef i Fremad Amager. Det meddeler 1. divisionsklubben på sin hjemmeside.

Fremad Amager har ikke haft en sportschef i knap halvandet år, og ifølge klubbens direktør Allan Ravn har det været en stor prioritering at finde en ny mand til posten. Direktøren glæder sig også til at arbejde sammen med "Gaxe," som senest har besiddet en direktørpost i Næstved Boldklub i foråret 2019. 

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

- Det her er en af de største prioriteringer, jeg har haft i forhold til klubbens sammensætning af medarbejdere. Det er væsentligt at have en mand på sådan en post, og det er rigtig vigtigt for os at hive en mand ind med erfaring fra dansk divisionsfodbold.

- Med ansættelsen af Gaxe i organisationen får vi udfyldt en position, som har været tiltrængt i forhold til at tage næste skridt. Hans baggrund og profil passer perfekt ind i vores arbejdsmiljø, og vi glæder os over at kunne byde Gaxe velkommen, siger Allan Ravn til klubbens hjemmeside.

Læs også:FC Nordsjælland klar til træningskampe: Her skal vi oppe os

Jacob "Gaxe" Gregersen, 48 år, har også tidligere været direktør i SønderjyskE og FC Vestsjælland, mens han for nylig har været kommentator på Viasats sportskanaler.

En af den nye Fremad Amager-sportschefs første opgaver bliver at finde en ny cheftræner. Klubben sagde for nylig farvel til Azrudin Valentic. 

Fremad Amager er nummer fem i 1. diviison. 

Læs også:Officielt: AGF henter ny midtbanespiller til sommer

Læs også:Transferplanen: Bayer Leverkusen viser interesse for FCN-stjerne