Video : Tipsbladet
1. division

Esbjerg forstærker forsvaret med rutineret Superliga-spiller

28-årige Kasper Pedersen har spillet hele karrieren i AaB, men skifter med øjeblikkelig virkning til Esbjerg.

1. divisionsklubben Esbjerg har styrket sin defensiv med den 28-årige forsvarsspiller Kasper Pedersen, der kommer til fra AaB.

Det oplyser AaB og Esbjerg i hver deres pressemeddelelse.

Kasper Pedersen har fået en kontrakt med vestjyderne frem til sommeren 2023, og han skifter med øjeblikkelig virkning.

Læs også:Forsvarsspiller er på vej væk fra AaB

Dermed vinker han farvel til AaB, hvor han hidtil har spillet hele sin professionelle karriere, og hver det er blevet til 144 superligakampe.

- Jeg er glad for at have repræsenteret AaB i så mange år, og den altafgørende årsag for mig i forhold til at søge nye udfordringer er den manglende spilletid i de seneste måneder, siger han i en pressemeddelelse.

I Esbjerg glæder man sig over at tilknytte den rutinerede forsvarer.

Læs også:Transferplanen: AaB er klar til at bruge penge

- Med Kasper Pedersen får vi en forsvarsspiller med stort f tilført truppen. Ud over at sætte en stor ære i at forsvare målet kommer han med masser af erfaring, som vi vil få gavn af på både kort og lang sigt.

- Samtidig har Kasper et godt hovedspil, som bliver et våben både defensivt og offensivt, siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen i en pressemeddelelse.

Esbjerg overvintrer på andenpladsen i Danmarks næstbedste fodboldrække.

/ritzau/

Læs også:AaB’er åbner for exit: Jeg skal nok finde noget nyt

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Læs også:AaB arbejder på salg af forsvarsprofil: Der er nogle muligheder