Video : Tipsbladet
Talent

Vejle-målmand skifter klub: Skal spille i 2. division

Thomas Hagelskjær er allerede lejet ud til Aarhus Fremad, og til sommer gør han skiftet permanent.

Til sommer løber Thomas Hagelskjærs aftale med Vejle Boldklub ud, men han kommer ikke til at gå arbejdsløs af den grund. Han har allerede nu sin klubfremtid på plads.

Den ligger hos Aarhus Fremad, hvor han allerede er udlejet. Det har han været gennem hele sæsonen, og det har været så stor en succes, at han og klubben nu har besluttet at gøre skiftet permanent, når Hagelskjær alligevel bliver transferfri til sommer.

Læs også:Transferplanen: Kan Vejle holde på teenagerangriber og AGF-emne?

- Jeg er glad for at få fremtiden på plads. Nu har jeg været her i lidt over et halvt år, og det har været alt, hvad jeg har håbet på og så lidt mere til. Det er også derfor, jeg gerne vil blive her, siger Hagelskjær til klubbens hjemmeside.

- Jeg kan se mig selv udvikle mig i det her miljø, samtidigt med at jeg synes, det er fedt at komme til træning og fedt at spille kampe her. Det har givet sig selv, at Fremad er det, jeg vil.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

25-årige Thomas Hagelskjær var fast mand for Aarhus Fremad i 2. division i efteråret. Han har fået en etårig kontrakt fra sommeren 2021.

- Det har været fedt at få lov til at spille en masse fodbold igen efter lang tid uden så mange kampe. Derudover er Fremad bare et fantastisk sted at være. Der er fedt miljø, folk kommer, fordi de gerne vil være her, og så har man også en fornemmelse af, at folk nyder at være sammen og bruge tid på hinanden. Det er et kanon miljø at være i, siger han.

Aarhus Fremad overvintrer på fjerdepladsen i 2. divisions gruppe 1.

Læs også:Vejle udlejer målmand

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021

Læs også:Karantæner - hvem er ude?