Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Kroater sikrer sig købsoption på FC København-spiller

Rijeka sikrer sig ifølge et kroatisk medie en købsoption på midtbanespilleren, som de lejer i FC København.

Tidligere på ugen bekræftede FC Københavns cheftræner, Jess Thorup, at Robert Mudrazija efter alt at dømme er på vej væk fra klubben.

B.T. Sport har således skrevet om, at den kroatiske midtbanespiller rykker til sit hjemland og skal spille for Rijeka på en lejeaftale for de kommende 18 måneder.

Og hvis det går godt, vender han nok ikke tilbage til FC København. Det skriver det kroatiske medie Novilist nu.

Læs også:Avis: FC København vil have Bundu - dette forhandler de om

Novilist mener at vide, at Rijeka også har sikret sig en købsoption i aftalen, så de kan købe ham fri for et bestemt beløb, hvis han præsterer på et vist niveau. Beløbet skal være indenfor Rijekas "rækkevidde," lyder det.

Læs også:Jonas Wind om muligheden for skifte: Der er mange fede ligaer derude

Samtidig skriver Novilist, at stort set alt er på plads i forbindelse med handlen, og at det kun er et lægetjek og en udveksling af dokumenter, som mangler, inden Robert Mudrazija officielt rykker til Rijeka.

I FC København har den 23-årige kroat døjet med skader, og det er blevet til 28 kampe, siden han kom til klubben fra NK Osijek for knap to år siden. I den indeværende sæson har han spillet 12 kampe med et mål og en assist til følge. 

Læs også:FCK går glip af Bruun Larsen: Derfor gik handlen i vasken

Læs også:Transferugen i Danmark: Gaaaaaab

Læs også:FC København har forhørt sig om tidligere dansk landsholdsspiller

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021