Video : Tipsbladet
Superliga

Afviste FCK: Derfor blev det FC Nordsjælland

Det unge stortalent valgte FC Nordsjælland over blandt andre FC København, og især en ting kunne den nordsjællandske klub tilbyde ham.

Med tre mål og et oplæg på otte Superliga-kampe har Andreas Schjelderup været et yderst spændende bekendtskab for FC Nordsjælland i denne sæson, men faktisk kunne det 16-årige stortalent være havnet i FC København.

Over for B.T. Sport fortæller den 16-årige nordmand nu, hvad der tiltrak ham ved FC Nordsjælland.

Da Andreas Schjelderup i sommer forlod Bodø/Glimt til fordel for den nordsjællandske Superliga-klub, var en hel del andre klubber også inde i billedet - heriblandt FC København, Bayern München og Liverpool var nævnt. Men en ting talte til FC Nordsjællands fordel i forhold til Superliga-konkurrenter fra København.

- En hurtigere overgang fra U19 til Superligaen. Jeg ville tidligere kunne få spilletid på førsteholdet i Nordsjælland, fortæller Andreas Schjelderup til B.T. Sport.

I sommer var landsmanden Ståle Solbakken ellers manager i FC København, og han fortalte for nylig om, hvad københavnerne gjorde for at få fingrene i stortalentet. Læs den nuværende norske landstræners kommentarer her. 

Søndag eftermiddag starter Andreas Schjelderup inde, når FC Nordsjælland møder Randers FC i mesterskabsspillet af Superligaen. Om han scorer sit fjerde sæsonmål, må tiden vise.