Video : Tipsbladet
1. division

Schjønberg raser: Som om dommerne er efter Konaté

Michael Schjønberg er frustreret over, at Tiémoko Konaté blev udvist mod Hvidovre.

Michael Schjønbjerg føler, at dommerne er efter Tiémoko Konaté, der blev udvist for Vendsyssel lørdag eftermiddag. Det siger han til Nordjyske.

Vendsyssel var foran 2-0 et godt stykke inde i lørdagens opgør mod Hvidovre, men Nicolaj Agger reducerede efter 61 minutter, og ikke længe efter udlignede Kim Aabach fra ellevemeterpletten.

Straffesparket blev begået af Tiémoko Konaté, der i samme ombæring blev tildelt sit andet gule kort.

Vendsyssel-ivorianeren har nu skrabet 13 advarsler til sig i denne sæson, og cheftræner Michael Schjønberg kan ikke forstå, hvordan det kan lade sig gøre for en spiller som Konaté.

- Jeg må bare sige, at det er ufatteligt så mange gule kort, Konaté han skal have. Han er ikke en svinsk spiller, så jeg ved ikke, om dommerne bare er efter ham, for det giver ingen mening.

Det ene point sender Vendsyssel over nedrykningsstregen, men det ændrer sig igen, hvis Skive slår Fremad Amager søndag.