Video : Tipsbladet
Superliga

FCK om nye talenter: En del af strategien

Flere unge spillere skal op på førsteholdet, siger sportsdirektør Peter Christiansen.

Rasmus Højlund, Valdemar Lund og Victor Kristiansen er kun få af mange unge spillere, der kommer op på førsteholdet i FCK under sportsdirektør Peter 'PC' Christiansen.

Det fortæller han til klubbens hjemmeside, efter de tre unge spillere er blevet offentliggjort som en permanent del af klubbens førsteholdstrup i den kommende sæson.

- Det er en del af vores strategi, at vi vil have flere egenudviklede spillere i vores trup, men de kommer det kun, hvis vi mener, at de har kvaliteten til at hjælpe os med at nå vores målsætninger og vi tager ikke spillere ind i FCK's trup for at fylde nogle pladser op, men fordi de kan bidrage på banen, siger han og fortsætter:

Læs også:Brøndby vil i Champions League: Vi kan snyde dem

- Det giver os nogle nye muligheder og redskaber i forhold til at sammensætte truppen, så vi er konkurrencedygtige.

Men det bliver ikke en overflod af klubbens egne talenter, der skal udgøre førsteholdstruppen i fremtiden, lyder det videre.

- Nu har vi taget fem op denne sommer og sådan bliver det næppe hvert år, men nu har vi de rigtige spillere til at gøre det, selvom de naturligvis stadig har masser af hårdt arbejde foran sig.

Læs også:Officielt: Han bliver ny tysk landstræner

- Det er en stor fordel, at vi får spillere ind i truppen, som kender klubben indefra og ved, hvordan det er at spille for FCK med de udfordringer, der ligger i det. De er taktisk, teknisk og mentalt stærkt uddannet, så nu skal de bygge de næste lag på.

FCK har også trukket William Bøving og Hakon Haraldsson op i førsteholdstruppen forud for den kommende sæson. Her kan du læse, hvad klubbens udviklingsdirektør siger om de nye førsteholdsspillere, der er kommet i truppen.

Læs også:Skal, skal ikke: Maxsø usikker på fremtiden

Læs også:BIF-boss gør status over trupstørrelsen før Europa

Læs også:Bedst/værst: Stjerne viste hjerte i FCM-skuffelse