Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Daramy-skifte afhænger af nordmand

Et italiensk Daramy-skifte afhænger lige nu af, om Milan kommer af med Jens Petter Hauge.

Mohamed Daramy kan være på vej til AC Milan, men før det kan ske, skal den italienske klub af med sin nuværende skandinaviske dribler. 

Det skriver B.T.

Det drejer sig om 21-årige nordmand Jens Petter Hauge. Hauge kom til Milan sidste år, men kan snart befinde sig i en ny klub ifølge avisen. 

Milan skulle lige nu være i forhandlinger med Frankfurt om et køb af nordmanden. Transferjournalisten Fabrizio Romano skrev i går på Twitter, at Milan havde afvist et bud på 6-7 millioner Euro, da klubben vil have 12 millioner for ham. 

Skulle det skifte komme på plads, hvilket ikke er urealisitisk, da Frankfurt angiveligt vil forsøge sig med et nyt bud, skulle Milan være interesseret i at erstatte Hauge med Mohamed Daramy. 

Daramy fik en fin start på den nye sæson, da han scorede i FCK's 2-2 kamp mod AaB.

Frankfurt har allerede hentet en anden skandinavisk offensivspiller i danske Jesper Lindstrøm. Du kan se hans første mål for sin tyske lige her.