AGF leverede torsdag aften en rædderlig europæisk indsats, som var lige til glemmebogen, da David Nielsens tropper skuffede fælt og tabte 2-1 til nordirske Larne.
En gennemført skidt indsats af aarhusianerne som var heldige med at slippe derfra med et etmålsnederlag.
Discovery-eksperten Lars Jacobsen kommenterede kampen, og han var mildest talt i chok over, hvor dårlige AGF var.
Blandt andet sammenlignede han indsatsen med det pinlige 0-5 nederlag, som FCK fik af slovenske ND Gorica tilbage i 2004 i Parken.
Derudover revsede han AGF's spil med bolden og skældte dem ud over ikke at få testet Larnes mildest talt usikre målmand.
- Alle er helt væk, sagde Lars Jacobsen blandt andet i kommenteringen.
I videoklippet over artiklen kan du se en kavalkade af Lars Jacobsens reaktioner under kommenteringen. Spoiler: Der bliver ikke holdt igen af den tidligere landsholdsspiller.