Video : Tipsbladet
Superliga

Kent Nielsen advarer: Her er AGF farlige

Silkeborg skal passe på AGF's fart, når de to hold mandag aften tørner sammen, vurderer cheftræner Kent Nielsen.

Silkeborg har fået en glimrende sæsonstart i Superligaen som nyoprykker, og Kent Nielsens tropper indtager en placering som nummer seks forud for aftenens hjemmebanekamp mod AGF. 

Faktisk kan Silkeborg rykke op på en femteplads med en sejr, men de skal tage sig i agt for aarhusianerne, vurderer cheftræner Kent Nielsen over for Midtjyllands Avis

Dette selv om AGF har været skidt kørende i denne sæson, men takket være de to nyindkøb i Mustapha Bundu og Mikael Anderson har de nu nogle andre strenge at spille på.

- Lidt firkantet sagt var det før et robust og meget aggressivt spillende hold, der i starten led under, at det havde sagt farvel til nogle markante spillere. Nu har man fået nogle andre typer spillere, der gør, at de specielt offensivt kan udfordre via fart, siger Kent Nielsen.

Han påpeger også, at det særligt i kampens indledning er om at holde tungen lige i munden. 

Generelt roser Kent Nielsen sit mandskab, og med tilgangen af Robert Gojani og Søren Tengstedt kort før transfervinduets lukning føler han også, at konkurrencen i truppen er hård, og at han har mange strenge at spille på.

Kampen mod AGF fløjtes i gang klokken 19.