Video : Tipsbladet
Generelle

2022-transfers: Dominoeffekt kan sende 'Lewa' væk

5/6: Lionel Messi og Cristiano Ronaldo skiftede klub i sommeren 2021, og igen i 2022 er der mulighed for en række store transfers. Hvis Robert Lewandowski skal prøve noget nyt, skal det nok være til sommer.

Hvis det går, som vi mistænker, og hvis Bayern vel at mærke bryder alle tænkelige rammer for indkøb og lønninger, kan Bayern München stå med en verdensklasseangriber for meget til næste sommer.

Robert Lewandowski hyldes med jævne mellemrum for at være klubmanden over alle klubmænd, men man skal ikke glemme, at ‘Lewa’ smuttede fra Dortmund transferfrit.

Eksagenten har fortalt, at den polske angribers store drøm var at komme til Real Madrid.

Så kan det blive til noget til sommer? Og hvem kunne ellers være inde i billedet?

Det udforsker vi i Tipsbladet TV’s kig frem mod næste års transfervindue, som klubberne og de bedste spillere allerede er i fuld gang med at positionere sig til.

Se hele vurderingen i videoen i toppen af denne artikel, som er femte afsnit i en serie på seks dele om nogle af de vigtigste mulige handler på næste sommers transfermarked.