Video : Tipsbladet
Superliga

- Det ser ud til, at vi spiller om andenpladsen

Brøndby IF gæster torsdag aften Glasgow og Rangers FC, og her skal de blå-gule forsøge at få noget med hjem til Danmark.

De har hentet et enkelt point i to kampe, Brøndby IF, så torsdagens opgør i Glasgow er vigtigt for de blå-gule.

Endnu vigtigere er det for Rangers, der efter to kampe står noteret for nul point, så for Steven Gerrards mandskab er det lidt en omgang vind eller forsvind. Som minimum er det et krav med point.

En plads i top to sikrer, at man spiller i Europa Leagues knockoutfase i foråret, mens en tredjeplads giver plads i Conference League i foråret. 

Niels Frederiksen mener dog, at gruppens øverste plads allerede er taget.

- I øjeblikket ser det ud til, at vi alle spiller om andenpladsen, siger danske træner ifølge Daily Records på onsdagens pressemøde.

Med det mener han, at Olympique Lyon har været så gode, at de ligner en sikker vinder af gruppen, der også tæller Sparta Prag på fire point. Franskmændene vandt senest med 3-0 over Brøndby IF og topper med seks point for to kampe.

- Jeg tror, at de slutter på førstepladsen, men de tre andre hold har alle en chance for at slutte bag dem.

- Torsdagens kamp er en nøglekamp for Rangers og for os. Gruppen kan stadig ændre sig en del, selv om opgøret måske er mere vigtigt for Rangers, siger Niels Frederiksen.

Brøndby IF skal i øvrigt i aktion igen på søndag, hvor der venter et opgør mod FC København.