Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby-målmand: Ja, vi er guldkandidater nu

Brøndby IF har gang i en stærk stime, der har sendt holdet ind i guldkampen, mener Mads Hermansen.

Først i runde syv vandt Brøndby IF sin første kamp i denne sæson, og så sent som forud for runde ti lå holdet lige over nedrykningsstregen. Men siden har fanden taget ved mestrene, der nu er en usandsynlig guldkandidat igen.

Det mener i hvert fald målmand Mads Hermansen. Efter Brøndby vandt 1-0 over Randers FC og overhalede både Randers og AaB, ligger holdet nu på tredjepladsen. Det har kun fire point op til FC Midtjylland på førstepladsen. 

Efter sejren over Randers blev Hermansen på TV3 Sport spurgt, om hans hold nu var en seriøs kandidat til at genvinde mesterskabet.

- Ja, det synes jeg. Som vi spiller nu; hvis vi kan holde det hele sæsonen, så synes jeg, vi er svære at slå, svarede Mads Hermansen.

Se hele interviewet med TV3 Sport i videoen over artiklen. 

Læs mere om kampen mod Randers her.