Video : Tipsbladet
Champions League

Bellerin-agent: Interesse fra Italien

Arsenals Hector Bellerin er eftertragtet i Italien, men det bliver svært at få den spanske spiller væk fra London-klubben, siger Bellerins agent.

En unavngiven klub fra Italien har ifølge Hector Bellerins agent vist interesse i forsvars-spilleren.

Den blot 24-årige Hector Bellerin har været i Arsenal siden 2011, hvor han skiftede Barcelonas ungdomsrækker ud med Arsenals.

Siden tog han i 2013 skridtet op på den helt store scene, og efterfølgende har han været en fast bestanddel af Arsenals førstehold - kun afbrudt af skadesperioder.

Netop på grund af en skade har Arsenal-backen ikke set meget spilletid på det seneste, men det er ikke ens betydning med, at hverken Arsenal eller andre internationale hold har glemt, hvor god han kan være.

Det er senest kommet til udtryk, da Bellerin på trods af absolut minimum af spilletid, ifølge hans agent, er ønsket i Italien:

- Han (Bellerin red.) kan godt lide Italien, og der har været interesse fra en italiensk klub, men jeg kan ikke afsløre hvilken, siger Bellerins agent Alberto Botines ifølge Sky Sport Italia og fortsætter:

- Han har en lang kontrakt, og det bliver ikke let at få ham væk fra Arsenal, hvor han er viceanfører. Men vi må se, hvordan sæsonen forløber, siger han.

Hector Bellerin har spillet 186 kampe for Arsenal og har kontrakt til 2023.