Video : Tipsbladet
Champions League

Napoli må undvære stor profil mod Barcelona

Kalidou Koulibaly er ikke blevet sin skade kvit, så han sidder over mod Barcelona.

Når Napoli tirsdag aften går på banen mod den spanske storklub FC Barcelona i Champions League, så bliver det uden en af klubbens helt store profiler i form af senegaleseren Kalidou Koulibaly.

Det fremgår af Napolis trup til kampen mod catalanerne.

Fraværet af Koulibaly kommer ikke helt som den store overraskelse, da han har været ude med skade i flere uger, da hans hofte driller ham. Det gør den tilsyneladende stadigvæk, hvilket bestemt ikke gør det nemmere for syditalienerne.

Han er desuden ikke den eneste Napoli-spiller, der er ude, da også veteranen Fernando Llorente er ude, da han er blevet syg.

Napoli-træner kan i stedet se holdets nye ansigter Diego Demme, Stanislav Lobotka og Matteo Politano som en del af truppen mod Barcelona.

Kampen mellem Napoli og Barcelona spilles tirsdag klokken 21, og opgøret sendes direkte på TV3+.