PSG brugte sidste sommer 225 millioner kroner på den senegalesiske midtbanespiller, Idrissa Gueye, som pariserne hentede i Everton.
Ifølge det franske medie Le 10Sport har Gueye dog nu kurs tilbage mod Premier League, hvor Manchester United meldes interesseret i midtbanespilleren.
Kan komme i overskud
Idrissa Gueye har været fast mand i startopstillingen for PSG i denne sæson, men klubbens sportsdirektør, Leonardo, er alligevel opsat på at få solgt den 30-årige midtbanespiller.
Årsagen til dette er angiveligt, at PSG er tæt på at hente den spanske midtbanespiller Thiago Alcantara i Bayern München. Og dermed er der altså ikke plads til Idrissa Gueye i PSG.
I Manchester United vil Idrissa Guyeye dog være en velkommen forstærkning af midtbanen, hvor Nemanja Matic efterhånden er blevet 32 år.