Video : Tipsbladet
1. division

Duo meldes på vej væk fra dansk klub

Den ene er allerede til prøvetræning i en anden klub.

Muamer Brajanac og Mikkel Qvist meldes på vej væk fra AC Horsens. Det skriver Horsens Folkeblad.

NordicBet Liga-klubben møder fredag Randers FC i årets anden træningskamp, og selvom cheftræner Jens Berthel Askou til opgøret må se bort fra flere profiler, kommer hverken Brajanac eller Qvist til at spille en rolle.

Brajanac prøvetræner allerede i en anden klub, og Qvist er på vej videre, selvom han for nyligt vendte hjem fra et lejeophold i KA Akureyri på Island.

- Muamer Brajanac viser sig frem i HB Køge, mens Mikkel Qvist bruger løbeskoene, siger Berthel Askou til avisen.

AC Horsens er uden Anders K. Jacobsen, Jonas Thorsen, Magnus Jensen og James Gomez mod Randers.

Jens Berthel Askou fortæller desuden, at kampen er prøvespilleren Adrian Rúnason Justinussens sidste chance for at vise sig frem. Derefter tager klubben en beslutning omkring hans fremtid.