Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg-profil kåret som månedens spiller

Nicklas Helenius' flotte start på forårssæsonen bliver nu hædret.

Februar bød på to kampe i Superligaen, og derfor er det også en af de måneder med færrest kampe at kåre en månedens spiller på. Dog har der ikke været så meget tvivl om, at det var en hæder, der skulle gå til Silkeborgs Nicklas Helenius.

Kort før kampen mod Brøndby fik han overrakt prisen.

En stor del af prisen kommer givetvis på baggrund af den målfarlighed, som den brandvarme angriber har vist i de første kampe af 2022. Det blev til ét mål mod Vejle og derefter tre af slagsen mod AaB.

Han var desuden ikke den eneste Silkeborg-spiller, der var nomineret til prisen. Det var han sammen med Nicolai Vallys, mens den sidste var den tilbagevendte FCK'er Denis Vavro.