Video : Tipsbladet
Superliga

Ærlig Mølgaard: Det kan vi jo ikke

Vejle-profilen har svært ved at forstå, hvordan deres hold er nedrykker.

Vejle tabte søndag med 1-2 til FC Nordsjælland, som betyder, at de VB'erne skal håbe på, at AGF både taber deres to sidste kampe, at de selv vinder mod OB, og i den ligning også indhenter en stor målscore.

Derfor var virkeligheden gået op for Vejle-spillerne efter kampen, hvor det reelt står klart, at de er rykket ud og skal i 1. division i næste sæson. Det fortæller Vejles Tobias Mølgaard efter kampen i et interview med Canal 9, hvor han erkender nedturen.

- Vi kan jo ikke hente en målforskel på 20 mål, så ja, vi er færdige, siger Mølgaard, som desuden har et klart billede af, hvad han er mest skuffet over, når han ser over hele sæsonen.

- At jeg synes, at vi har holdet til at overleve. Der er så mange gode. Det er så træls at stå her og ikke klare, lyder det fra Vejle-backen.

I forhold til kampen mod FCN var der også dele, som han selvsagt ikke var tilfreds med.

- Vi skaber en masse gode situationer, og det er nok dér, at vi skal slå til. Anden halvleg er lidt mere begge veje, men jeg er bare ærgerlig over, at vi ikke får lavet et par mål mere, forklarer Tobias Mølgaard.

Holdkammeraten Denis Kolinger var endvidere hårdt ramt efter kampen. Læs mere om det her.