Video : Tipsbladet
Generelle

Avis: Stor interesse for populær dansker

Han er en populær herre i sin nuværende klub.

Der er stor interesse for Oliver Abildgaard, skriver B.T.

Mens Anders Dreyer er havnet i bad-standing i Rubin Kazan, fordi han forlod klubben i foråret efter Ruslands invasion af Ukraine, er Oliver Abildgaard, der valgte at blive i klubben, en populær herre.

Ifølge en kilde, som B.T. har talt med, er den tidligere AaB'er "så populær, at der kunne rejses en statue af ham," og nu vil Rubin Kazan belønne ham med et klubskifte.

25-årige Abildgaard vil nemlig gerne væk fra Rubin Kazan, der noget overraskende rykkede ud af den bedste russiske række i den netop overståede sæson, og der er stor interesse for ham, skriver B.T.

Historien melder ikke noget om, hvilke klubber der er interesserede, men i øjeblikket ligger der angiveligt ikke nogen tilbud på bordet. Det skyldes, at FIFA fortsat overvejer, om spillere i russiske klubber skal have lov til at rive deres kontrakter over og dermed give dem mulighed for at skifte til en anden klub kvit og frit.

Oliver Abildgaard har spillet 62 kampe for Rubin Kazan.