Video : Tipsbladet
Superliga

Transfernyt: De vil have prisen ned på FCK-spiller

FC København-angriber er interessant for tysk klub. Men ikke til den pris, der i udgangspunktet er aftalt med FCK.

Det startede ikke så godt, og det fortsatte i lang tid for den tidligere AaB'er Mikkel Kaufmann, der nu er udlejet fra FC København til Hamburger SV, men danskeren tog revanche og sluttede sin tid i Tyskland godt af. 

Kaufmann greb muligheden, og nu er HSV, der akkurat - igen, fristes man til at sige - missede oprykning til Bundesligaen, interesseret i at beholde angriberen.

Det kan HSV sådan set godt. Det koster bare et sted mellem 12 og 15 millioner kroner, og det er en pris, som HSV aktuelt ikke er klar til at betale. Det skriver avisen Hamburger Morgenpost.

Købsoptionen blev forhandlet ind i aftalen, da parterne i sommer blev enige om en lejeaftale for Mikkel Kaufmann, men nu vil HSV altså have rabat.

Samme medie har tidligere kaldt Kaufmann for en mulighed for HSV, men også at han ikke står øverst på ønskelisten og er en nødløsning, hvis andet fejler.

Mikkel Kaufmann skal i teorien tilbage til FCK den 30. juni, men det er svært at se ham have en fremtid i klubben, og det er ventet, at den vil forsøge at sælge ham.

Og det er altså her, at HSV ønsker yderligere rabat: Hvis FCK alligevel vil af med angriberen, så kan de også slå noget af prisen.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.