Video : Tipsbladet
Generelle

Møde udsat: Ingen afklaring om EfB-ejerskab

Et vigtigt møde er angiveligt blevet udsat i Esbjerg fB.

Et møde mellem bestyrelsesformand i Esbjerg fB, Michael Kalt, og repræsentanter fra den række af lokale investorer, der muligvis vil købe klubben tilbage, er blevet udsat på grund af corona. Det erfarer JydskeVestkysten.

Mødet er aldrig blevet bekræftet af hverken investorerne eller Michael Kalt, men det er en offentlig hemmelig, at amerikaneren har accepteret at lytte til de lokale folk.

På grund af corona i Kalts nærmeste familie kan han dog ikke rejse til Danmark og rejser ifølge JydskeVestkysten først den 11. juli. På mødet var planen angiveligt at finde ud af, om der overhovedet er grobund for at indgå i en regulær forhandling.

JydskeVestkysten skriver desuden, at Esbjerg fB har fået udfyldt vigtige pladser på klubbens akademi.

Det har ikke været muligt for avisen at få bekræftet, hvem der får diverse poster, men klubbens tidligere spiller Søren Pallesen kommer med sikkerhed til at spille en rolle. Han har senest været træner for klubbens Jyllandsserie-hold.

Der er endnu ikke fundet en assistenttræner, og det forlyder, at Steffen Ernemann ikke får forlænget den aftale, der udløber 30. juni.

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.