Video : Tipsbladet
Superliga

Tilbagevendt OB'er skadet: Måtte hellere stoppe

Gustav Grubbe slår fast, at han ikke er bekymret for skaden.

Den blot 19-årige Gustav Grubbe er efter tre år i tyske RB Leipzigs ungdomsafdeling tilbage i OB igen, hvor han kom fra. Lørdag var han i kamp for fynboerne igen, da de spillede testkamp mod FC Midtjylland.

Her blev det dog kun til otte minutters spil for ham, inden han skade tvang ham fra banen. Det fortæller han om i et interview med Fyens Stiftstidende.

- Kampen var næsten gået i gang, da jeg mærkede et lille vrid i anklen. Jeg tænkte, at jeg måtte hellere stoppe, fordi det trods alt kun var en træningskamp, så det ikke blev værre, siger han og fortsætter:

- Umiddelbart virker det ikke slemt, men vi må hjem i Ådalen og tjekke og teste, lyder det fra Gustav Grubbe.

Han fortæller endvidere, at det var efter en defensiv aktion, at det skete, hvor han var i en sprint og skulle lave et retningsskifte. Kort efter kampen vurderede han desuden, at anklen ikke er hævet ret meget, og derfor regner han ikke med, at det er så slemt.

Grubbe regner også med, at der nok kommer andre muligheder for ham.

Kampen mod midtjyderne endte med et nederlag på 2-3, selvom OB var foran med 2-0 ved pausen. Læs mere om det her.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Sommerpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.