Video : Tipsbladet
Premier League

Glazer-familien overvejer salg af United-aktier

Der er lagt op til, at der kan komme nye investorer ind i Manchester United.

Manchester United-ejerne fra den amerikanske Glazer-familie overvejer efter sigende nu at sælge en del af deres aktier fra. Der vil dog kun være tale om en mindre del dem, da de endnu ikke skulle være klar til at lade magten gå videre.

Det skriver finansmediet Bloomberg.

Oplysningerne kommer fra kilder tæt på situationen, og det kommer efter presset på ejerskabet er blevet endnu tungere på amerikanerne.

Hidtil er der kun tale om diskussioner, og derfor kan det ende med, at der slet ikke kommer til at blive solgt nogle af aktierne.

Selv har Glazer-familien og repræsentanter fra United ikke ville kommentere på historien overfor ovennævnte medie.

Der bliver desuden peger på, at et salg til nye investorer givetvis vil tiltrække store navne, som man senest har set det ved Chelsea-salget, hvor Todd Boehly og Co. endte med at overtage London-klubben.

Det kommer desuden næsten samtidig med, at en af verdens rigeste personer, Elon Musk havde joket med, at han kunne finde på at købe netop Manchester United.

Glazer-familien kom ind i Manchester United tilbage i 2005, hvor man gældsatte klubben, hvilket huirtigt betød, at de havde fansene imod sig. Efter Sir Alex Ferguson stoppede som manager i 2013 er klubben også gået væsentligt tilbage sportsligt.

Kritikken kommer også fra den tidligere spiller Gary Neville. Læs mere om det her.

Sommerens 20 største transfers i fodbold - klik her og se mere.

Har du styr på de danske hold og Europa? Hvis ikke, så tjek overblikket her

Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.