Video : Tipsbladet
Conference League

Stort virusudbrud gav Schmeichel uventet chance

Et virusudbrud i Nice-truppen, der blandt andet sendte en spiller på hospitalet, gav torsdag Kasper Schmeichel en uventet chance i Conference League.

En virus i Nice-truppen gav torsdag Kasper Schmeichel en uventet chance i startopstillingen, da den sydfranske klub var en tur i Serbien for at møde Partizan Beograd. 

Sådan lyder det fra den franske avis L'Equipe, der skriver, at Marcin Bulka skulle have startet for Nice, men at den unge polak var en af de Nice-spillere, der blev ramt af en virus før Conference League-opgøret i den serbiske hovedstad. 

Ifølge L'Equipe var der faktisk hele fem-seks Nice-spillere, der var ramt af symptomer. På pressemødet efter kampen fortalte Nice-cheftræner Lucien Favre, at der endda var en Nice-spiller, der måtte på hospitalet i Beograd. 

Ifølge L'Equipe var det udelukkende på grund af virusudbuddet, at Kasper Schmeichel kom til at spille gårsdagens kamp, som endte 1-1. Ifølge avisen havde Lucien Favre således ingen intention om at ændre sin rotationsordning, hvor Bulka tilsyneladende spiller de europæiske kampe, mens Schmeichel spiller i ligaen. 

Kasper Schmeichel har fået en del kritik i den franske presse efter skiftet fra Leicester til Nice, og tidligere på måneden skrev L'Equipe, at Kasper Schmeichel skal til at forbedre sig, hvis danskeren vil holde Bulka på bænken

I forbindelse med tirsdagens landsholdsudtagelse afviste Kasper Hjulmand, at han på nogen måde skulle nervøs for et faldende niveau hos Kasper Schmeichel. Læs mere om det HER.